Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

København er ifølge en ny opgørelse fra International Congress and Convention Association blandt verdens mest populære kongresbyer i 2025. Kun seks byer, herunder Paris, Singapore og Lissabon, ligger højere på listen.

Kit Lykketoft, direktør for kongresser, events og bæredygtighed i Wonderful Copenhagen, kalder placeringen en stor anerkendelse af samarbejdet mellem de lokale aktører, der arbejder for at tiltrække internationale kongresser til byen.

Også beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester Andreas Keil fremhæver betydningen for hovedstadens turisme- og eventindustri, hvor mange københavnere arbejder og udvikler nye forretninger. København ligger desuden nummer 6 globalt inden for både medicinalområdet og videnskabelige kongresser.

Læs hele historien på Turistmonitor

Alsik ansætter ny direktør fra Comwell

Alsik Hotel & Spa i Sønderborg har ansat Ninna Stæhr-Petersen som ny administrerende direktør. Hun kommer fra en direktørstilling i ODEON og Comwell H.C. Andersen Odense Dolce by Wyndham og tiltræder senere i år.

Hoteller forventer stærk sommersæson

Danske hoteller forventer en god sommer trods global uro og økonomisk usikkerhed. Flere aktører peger på, at Danmark og Norden står stærkt som trygge destinationer for både danske og udenlandske turister.

Log ind