Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Lalandia kommer ikke til at åbne et nyt badehotel med op til 200 værelser i Søndervig i 2025. Selvom tilladelsen til hotellet er givet, er der opstået en mulighed, som man har valgt at gribe, og derfor er badehotellet nu udskudt til 2028, fortæller Jan Harrit, administrerende direktør i Lalandia. Det skriver Turist24.
Den nye mulighed er projektet Strandbyen, hvor man vil opføre i omegnen af 141 lejligheder, som skal stå klar til indflytningen i foråret 2025, og man har allerede skudt salget i gang i april.
Konkret er planen, at de nye ferielejligheder vil have et areal på 63 og 100 kvadratmeter, mens prisen spænder mellem 1,9 og 2,9 millioner kroner.
Læs hele historien på turisme24.dk