Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
De 5 Stjerner, Børsen Gazellevirksomhed 11 år i træk, styrker nu bestyrelsen med en stærk erhvervsperson, som skal være med til at sikre den fremtidige vækst- og bæredygtighedsstrategi. Katia K. Østergaard, som er tidligere adm. direktør i HORESTA bringer stort kendskab og erfaring med sig fra dansk erhvervsliv generelt, og hotel-, restaurant og oplevelsesindustrien i særdeleshed.
Formand Nicolai Jung, og selskabets ejer og CEO John Christensen, hilser den nye næstformand varmt velkommen. For hun passer som fod i hose med virksomhedens ambitioner og planer for de kommende år.
”Det er med stor glæde vi byder velkommen til Katia K. Østergaard, som ny næstformand i bestyrelsen. Vi forventer, at Katia vil være med til at forme strategien om vækst i hele Skandinavien og er ikke i tvivl om, at hun bringer erfaring, kompetencer og viden til bordet, som kan tilføre stor værdi til den videre udvikling af virksomheden” udtaler John Christensen.
Ambitionen er at sikre vækst i Danmark og Skandinavien indenfor virksomhedens kerneområde, som er hotel og oplevelsesindustrien, men også inden for virksomhedens øvrige forretningsområder, med skræddersyede facility serviceløsninger til såvel private som offentlige virksomheder.
Katia K. Østergaard udtaler:
”Jeg glæder mig til at indtræde i formandskabet og bidrage til virksomhedens videre rejse. Der er et stort vækstpotentiale både i Danmark og det øvrige Skandinavien, dels i hotelbranchen, som oven på corona-krisen er ved at komme stærkt igen og nu for første gang har flere overnatninger end tilsvarende periode, før krisen indtraf. Men også indenfor mange andre sektorer ses der stor vækst og næsten alle brancher skriger på arbejdskraft. Mange virksomheder kan derfor med fordel benytte sig af ekstern leverandør til service og facility opgaverne, og i stedet koncentrere kræfterne om udvikling af deres kerneydelser. Her kommer De 5 Stjerner stærkt ind i billedet og jeg glæder mig meget til at være med til at sikre den fortsatte udvikling,” siger hun.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Manglende Airbnb-evaluering skaber frustration i branchen
22-12-2024
-
Dagrofa overtager Den Danske Spiseguide
22-12-2024
-
Nyt luksushotel på vej i Næstved skaber debat
22-12-2024
-
Unge ejere genopliver historisk badehotel på Langeland
22-12-2024
-
Historisk vandrehjem moderniseres med stor donation
22-12-2024
-
Forbrugertillid når årets bund
22-12-2024
-
Lindner Hotels søger løsning efter konkursbegæring
22-12-2024