HORESTA glæder sig over, at regeringen sammen med SF og Det Radikale Venstre nu sætter penge af til at finde en brugbar model for genbrug af engangsemballage.
Partnerskabet skal bestå af en bred kreds af aktører – fra genbrugsvirksomheder og kommuner til brancheorganisationer og restauranter- og skal ledes af et sekretariat med årlig finansiering på 5 mio. kr. fra 2025 til 2027.
HORESTAs viceadministrerende direktør, Jeppe Møller-Herskind, ser initiativet som en vigtig milepæl:
"Vi er meget tilfredse med, at regeringen og aftalepartierne har valgt at nedsætte dette partnerskab og invitere private aktører – herunder branchen selv – med i arbejdet. Det er afgørende, at vi sammen udvikler varige og håndterbare løsninger. Vi vil bidrage aktivt til processen for at sikre løsninger, der er tilpasset vores medlemmer."
HORESTA understreger vigtigheden af, at de kommende løsninger ikke medfører øgede omkostninger, unødvendig administration eller bureaukratiske byrder for restauranterhvervet. Det er samtidig positivt, at partnerskabet også vil trække på erfaringer fra succesfulde initiativer som REUSEABLE-projektet i Aarhus Kommune, der allerede har vist lovende resultater, mener HORESTA, der repræsenter de store restaurantkæder inden for takeaway-segmentet.
"Vi er klar til at deltage i arbejdet og glæder os til at bidrage med branchens erfaringer og perspektiver i tæt samarbejde med alle interessenter. Sammen kan vi skabe en cirkulær løsning, der er bæredygtig for både miljøet og erhvervet," slutter Jeppe Møller-Herskind.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Stort hotel i Odense bliver en del af Strawberry
21-01-2025
-
Accor ønsker flere hoteller i Norden
21-01-2025
-
Burgerkæde lukker endnu en restaurant efter konkurs
21-01-2025
-
Ikonisk badehotel på Langeland får nyt liv
21-01-2025
-
Sushikæde fortsætter vækst og millionoverskud
21-01-2025
-
HORESTA: Hotelvækst rykker til byer uden for København
21-01-2025
-
Herregårdshotel forlader Bühlmann-kæden
21-01-2025
-
Turistmedier: HORESTA fik 300 nye medlemmer i 2024
21-01-2025
-
Nyt hotelprojekt skal sætte Fredericia på landkortet
21-01-2025