Hotel- og restaurant- og turisterhvervet har spillet en helt central rolle i det meste af Katia K. Østergaards liv.
I dag står hun som adm. direktør i HORESTA med hovedansvaret, når der skal kæmpes for branchens interesser på Christiansborg, i medierne eller ved forhandlingsbordet med blandt andre 3F under de nærtstående overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked 2020.
Det er også med hende ved rorpinden, at HORESTA leverer branchespecifik rådgivning inden for områder som jura, overenskomster, fødevarer, uddannelse, økonomi osv. til sine 1.800 medlemmer.
Hotel- og restauranterhvervet har præget hele Katia K. Østergaards liv. Hendes forældre er begge uddannet i hotelbranchen og drev under hendes opvækst flere Hotel Hvide Hus-hoteller. Her var Katia med bag kulisserne og arbejdede på hotellet som opvasker og stuepige efter skoletid.
I stedet for en karriere direkte i hotelbranchen, valgte hun at uddanne sig til advokat. Hun specialiserede sig i arbejdsret og fik arbejde som studentermedhjælp i HOREFA (i dag HORESTA). Som blot 26-årig kandidat fra jurastudiet fik hun i 1996 sin første chefstilling, først som kontorchef, og siden som afdelingschef for organisationens juridiske afdeling.
Et år senere blev hun headhuntet til en stilling som personaledirektør for Hilton International, der lige havde købt Scandic hotellerne, og fik her HR-ansvaret for organisationstilpasning, udvikling og implementering af den nye ejerstruktur for de 1.300 medarbejdere på 21 hoteller i Danmark.
Samtidig blev hun valgt som næstformand til HORESTAs bestyrelse og indtrådte endvidere som den første kvinde i Dansk Arbejdsgiverforenings bestyrelse.
Da en række service- og transportorganisationer i 2002 fusionerede til det, der senere blev til erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, var Katia med ved roret og fik plads i direktionen, som én af de i alt 3 topdirektører. En post hun bestred i 8 år, indtil hun i 2010 vendte tilbage til HORESTA som adm. direktør.
Katia har igennem årene bestridt en lang række bestyrelsesposter samt tillidshverv i tænketanke, advisory boards og repræsentantskaber. Ofte udpeget af ministre i skiftende regeringer. I dag sidder hun sideløbende med direktørjobbet bl.a. i PensionDanmarks bestyrelse og RealDania repræsentantskab.
I sommers blev Katia gift med Wolfgang Neumann, en topfigur i den internationale hotelbranche, bor i Humlebæk og har en søn, Oliver, på 20 år, en datter, Sophia, på 14 år samt hunden Balthazar. Katia elsker at rejse, bo på hotel og gæste restauranter, men er også selv dygtig i et køkken, og inviterer ofte familie og venner til middage og fester i hjemmet. Herudover udnyttes havet og skoven flittigt.
Fødselsdagen markeres med en reception på Copenhagen Marriott Hotel torsdag den 9. januar 2020 fra kl. 15.00 – 17.30.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Høje omkostninger og mangel på arbejdskraft vil præge 2025
02-01-2025
-
Turistbranchen i rundbordssamtale med regeringen
02-01-2025
-
Nye flagregler er trådt i kraft
02-01-2025
-
Catering hitter: Nytårsmaden kommer i stigende grad udefra
02-01-2025
-
Minister i nytårsartikel: Turismen skal udvikles og udvides
02-01-2025
-
Hilton planlægger 500 nye luksushoteller globalt
02-01-2025
-
Vesterhavet tiltrækker rekordmange internationale turister
02-01-2025
-
Scandic lukker landechef-stilling i Danmark
02-01-2025