Årets Kok & Årets Tjener er Danmarksmesterskaberne for professionelle kokke og tjenere.
Konkurrencerne arrangeres af HORESTA og 3F i samarbejde med Hansenberg og MCH Messecenter Herning.
Årets Kok har været afholdt siden 1992 hvor det hele startede med det formål at sætte mere fokus på kokke-uddannelsen. Siden da er faget blevet populært og titlen som Årets Kok vokset og tæller nogle af landets dygtigste og mest kendte kokke.
Udover de mange dygtige kokke som har deltaget i Årets Kok i gennem tiden, har stjernefyldte dommerpaneler også været med til at skabe den kvalitet som er kendetegnet ved konkurrencen.
Årets Tjener har været afholdt siden 2006, og siden da er titlen som Årets Tjener blevet uddelt til nogle af landets dygtigste tjenere.
På konkurrencernes website www.gastrofighters.dk finder du alt om konkurrencerne – vinderne gennem alle årene, detaljer om finalister, dommere, video-uddrag fra konkurrencerne og meget andet.
På Facebooksiden Gastrofighters kan man følge med i alle de faglige konkurrencer – følg os!