Med afsæt i Parisaftalen i 2015, har EU ambitionen om at blive verdens mest bæredygtige økonomi, og med det følger der er en masse lovgivning.
ARTIKEL17-01 - 2024
Der er mange indikatorer på, at den menneskelige og industrielle udvikling, har kompromitteret klodens miljø og klima, hvilket har resulteret i vi oplever stigende temperaturer, voldsommere vejr og hastigt dalene biodiversitet. Derudover, ser vi menneskestrømme fra steder der med tiden bliver ubeboelige pga. ovenstående udfordringer og mange på vand og føde.
Disse udfordringer kræver omstilling af verdens økonomier, og EU de seneste år ---- lovgivning i et tempo og på ambitionsniveau som ikke er set før.
Udgangspunktet i meget lovgivningen er at sænke hastigheden af temperaturstigningerne og accelerere den bæredygtige omstilling. Dette kræver at vi kan måle og dokumentere den bæredygtig indsats (CSRD), at vi kan oplyse om indsatsen troværdigt (Green Claims), at der bliver stillet krav til produkters bæredygtighed (Taksonomiforordningen og EcoDesign) og at vi bliver stillet lovgivningsmæssigt til ansvar for at mitigere negative påvirkninger på enten mennesker, miljø og klima (CSDDD).
CSRD – Corporate Sustainability Reporting Directive
I november 2022, blev direktivet om virksomheders rapportering om bæredygtighed vedtaget og derfra har medlemsstaterne 18 måneder til at implementere det i deres lovgivning.
Det betyder at danske virksomheder af en størrelse på over 500 ansatte skal rapportere efter EU definere standarder, de såkaldte European Sustainability Reporting Standards fra regnskabsåret 2024.
De helt konkrete måltal og krav er endnu ikke vedtaget, men du kan læse mere om det omfattende sæt af standarder her.
De europæiske rapporteringsstandarder falder under emnerne E, S og G.
Hvem bliver ramt af CSRD?
Direktivet bliver implementeret drypvist og i første udkast rammer det store virksomheder og senere de børsnoterede SMV’er. Direktivet implementeres således:
2024
Store virksomheder > 500 ansatte og som er omfattet af årsregnskabsloven. De skal rapportere i 2025 på baggrund af data fra regnskabsåret 2024.
2025
Øvrige store virksomheder som i to på hinanden følgende år opfylder 2 af de 3 kriterier:
- > 250 ansatte
- balancesum 156 mio. kr.
- nettoomsætning: 313 mio. kr.
De skal rapportere i 2026 på baggrund af data fra regnskabsåret 2025.
2026
Børsnoterede SMV’er skal rapportere i 2027 på baggrund af data fra regnskabsåret 2026.
Taksonomiforordningen
Taksonomiforordningen er et klassificeringssystem, som kan kategorisere om hvorvidt en økonomisk aktivitet er bæredygtig eller ej. Taksonomiforordningen er et af de første skridt i den omfattende bæredygtige omstilling som økonomien er i færd med.
Dette gøres ud fra 6 klima - og miljømål, som er defineret i forordningen, som trådte i kraft i 2022.
Forordningen stiller en rækker tekniske krav, som virksomheder skal leve optil samt minimumsgarantier for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, hvis deres økonomiske aktiviteter, skal kunne betegnes som miljømæssigt bæredygtige.
CSDDD - Corporate Sustainability Due Diligence Directive
Corporate Sustainability Due Diligence direktivet handler om, at større virksomheder skal forligte sig til, at udføre due-diligence processer i virksomheden såvel som hele vejen i gennem værdikæden. Derudover, forpligtes virksomheden til at mitigere eventuelle negative påvirkninger på mennesker eller miljø og som forslaget ser ud nu, står direktionen af virksomheden til ansvar for eventuelle brud – helt ud i yderste led af værdikæden.
Første udkast til direktivet er netop vedtaget, men den endelig vedtagelse forventes at finde sted medio 2024 med virkning fra 2025.
Hvem bliver ramt af CSDDD?
Større virksomheder bliver de første til at blive omfattet af direktivet, dog med de forpligtelser, der ligger i de kommende krav, vil det stille krav til hele værdikæden inkl. De SMV’er som indgår i den.
Derfor er det en god ide at holde sig opdateret i forhold til lovgivningen og hvad den kommer til at indbefatte, da flere af kravene vil dryppe ned igennem værdikæden.
Green Claims
Er et direktiv om grønne anprisninger, der sammen med den danske Forbrugerombudsmand, definere hvornår man kan anprise dine produkter og ydelser som grønne. Der vil blive stillet krav til hvordan virksomheder skal kunne underbygge og kommunikere grønne anprisninger af både deres produkter og deres
Green Claims forslaget er ikke vedtaget endnu, men vi holder siden opdateret, så hold dig opdateret her eller på EU's hjemmeside.
Udvidet producentansvar
Det udvidede producentansvar lægger mere ansvar over på virksomhederne omkring emballage i deres produkter samt indsamlingen og behandlingen af emballagen, når denne er blevet til affald.
I dag ligger omkostningerne for indsamlingen og behandlingen af emballageaffaldet hos borgerne via affaldsgebyret og virksomheder ved erhvervsaffald.
Mindre emballage
Formålet med den nye lov er at give virksomheder, der benytter sig af emballage et økonomisk incitament til at skabe bedre design reducere dette brugen af emballage og mængderne af affald.
