HORESTA Camping
Rådgivning og netværk
Som medlem af HORESTA Camping er du en del af et stærkt netværk af danske campingpladser, udbydere af kommerciel camping, glamping, shelters og andre udendørs overnatningsmuligheder.
HORESTA har de mest specialiserede jurister og advokater inden for turisme- og oplevelseserhvervet, hvor medlemmer af HORESTA Camping kan få hjælp med alt fra ansættelseskontrakter til bygge– og miljøsager.
Vi tilbyder ligeledes rådgivning inden for fødevarelovgivning, smileyordningen og miljølovgivning, hvor vi understøtter medlemmerne på vejen mod en klimavenlig og bæredygtig fremtid gennem samarbejdet med Green Camping.
Vi samarbejder bredt med campingbranchen - heriblandt DK-Camp og andre foreninger.
...
HORESTA Camping arbejder bl.a. for
- Bedre rammevilkår for campingpladser
- I HORESTA Camping arbejder vi bl.a. på at sikre tilstrækkelig med arbejdskraft fra ind- og udland, og vi har ligeledes fokus på fastholdelse. HORESTA arbejder på at påvirke vilkårene og beslutningerne via vores politiske og juridiske arbejde direkte og indirekte via DA og HOTREC.
- Fair konkurrence og samarbejde med kommuner og stat
- I HORESTA Camping arbejder vi for fair konkurrencevilkår. Vi ønsker at fremme samarbejdet med kommunerne om at tilbyde ordentlige forhold, der ikke er konkurrenceforvridende, og vi arbejder for, at der gennemføres ensartede kommunale tilsyn og sagsbehandling.
- Udviklingsmuligheder i Planloven og Campingreglementet
- I HORESTA Camping arbejder vi for en forenkling af Campingreglementet og ønsker at udvikle erhvervet i en mere moderne retning tilpasset behovet hos både danske og udenlandske turister.
- Grøn og bæredygtig fremtid for campingerhvervet
- I HORESTA Camping arbejder for en mere bæredygtig campingsektor, hvor turismens internationale miljømærke, Green Key, og Green Camping kan understøtte en grøn og bæredygtig udvikling af og fremtid for campingerhvervets aktører.
- En stærk stemme i EU
- EU spiller en vigtig rolle for dansk turisme, hvad enten det er bookingplatforme, miljø, klima, arbejdskraft m.v. HORESTA Camping arbejder for vores medlemmer i den europæiske paraplyorganisation HOTREC.