Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Regeringen vil udelukke flere dømte personer fra nattelivet og fordoble bødestraffe i nattelivszoner. Tiltaget skal øge trygheden og rammer blandt andet personer dømt for voldtægt og blufærdighedskrænkelse. Branchen bakker op om initiativet.

Regeringen vil udvide listen over lovovertrædelser, der kan føre til opholdsforbud i nattelivszoner, samt fordoble bødestraffe. Tiltagene betyder, at personer dømt for blandt andet voldtægt og blufærdighedskrænkelse kan udelukkes fra nattelivet.

HORESTA støtter initiativet og ser det som et skridt mod øget tryghed. Ifølge konstitueret administrerende direktør Jeppe Møller-Herskind kan det sammen med andre indsatser som natteværter gøre en forskel.

Der er i alt 20 nattelivszoner i Danmark, heraf fire i København.

Læs hele historien på TV2 Kosmopol

Kvinder løb med guldet i Årets Kok og Årets Tjener 2025

For første gang i 14 år var der guld til kvinder i begge konkurrencer, da finalerne i Årets Kok og Årets Tjener blev afviklet i København. Sophia Rosa Antorini fra Restaurant Domæne i Herning blev Årets Kok og Kristine Slott Olsen fra Restaurant Calma i København Årets Tjener

Nyt pakkerejsedirektiv fra EU vil ramme hotelbranchen

EU’s forslag til et nyt pakkerejsedirektiv kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for hoteller og rejsebranchen. Særligt nye regler for forudbetalinger kan skabe likviditetsudfordringer og true investeringer i branchen, advarer HORESTA.

Log ind