Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Flere har beskrevet restaurantbranchen som kriseramt, men ifølge konstitueret administrerende direktør i Horesta, Jeppe Møller-Herskind, er der ikke tale om et blodbad.

Branchen omsatte i 2024 for 62,5 mia. kr. mod 47,6 mia. kr. i 2019, og selvom der var færre nyåbninger og flere konkurser end før pandemien, er udviklingen samlet set positiv.

Udfordringerne er dog tydelige – inflation og stigende driftsomkostninger presser bundlinjen. Horesta anerkender, at særligt storbyer som København kan være hårdt ramt af overkapacitet.

Branchen er samtidig blevet mere professionel, og større koncerner som Cofoco, Norrlyst og Madklubben opnår stordriftsfordele, hvilket øger konkurrencen. Horesta ser ingen entydig mætning i markedet, men advarer mod at overinvestere i nye koncepter uden økonomisk bæredygtighed.

Læs hele historien på FødevareWatch (kræver login)

Farvel til 1000-kronesedlen: Sidste chance nærmer sig

Nationalbanken har sat dato på farvel til landets største pengeseddel. Fra 31. maj mister 1000-kronesedlen sin gyldighed. Hoteller, restauranter og andre aktører i turismeerhvervet bør nu tage deres forholdsregler.

Mangel på hænder hæmmer vækst i gastronomi og turisme

Hoteller og restauranter over hele landet kæmper fortsat med at finde de nødvendige hænder. Rekrutteringsudfordringerne bremser væksten i en branche, der ellers har både kapacitet og efterspørgsel til at skabe endnu flere arbejdspladser og bidrage væsentligt til dansk økonomi.

Burger King Danmark får ny direktør

Adam Parkinson overtager som midlertidig adm. direktør for Burger King i Danmark efter Carsten Lambrecht. Skiftet sker i kølvandet på flere udfordrende år for kædens danske forretning.

Log ind