Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
For første gang i 14 år er det to kvinder, der vinder de prestigefyldte titler som Årets Kok og Årets Tjener. Konkurrencerne blev afholdt i København, hvor deltagerne dystede i gastronomi og service på højeste niveau.
Efter seks timers intens konkurrence blev Sophia Rosa Antorini fra Restaurant Domæne i Herning kåret som Årets Kok 2025.
I Årets Tjener imponerede Kristine Slott Olsen fra Restaurant Calma i København med sin præcision og servicekunst.
HORESTA, der står bag konkurrencerne, fremhæver det høje niveau og vinderne som forbilleder i branchen.
Deltagerne i Årets Kok skulle kreere en treretters menu med blandt andet norske skaldyr og helstegt farseret kylling, mens Årets Tjener omfattede discipliner som vinvalg og mixologi. Vinderne modtog hver en præmie på 40.000 kr.
Læs hele historien på Berlingske