Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Når de danske hoteller i dag skal sætte flag i flagstangen, må de ikke flage med den franske trikolore eller den amerikanske stars and stripes. En ny flaglov er nemlig trådt i kraft ved nytår, som bl.a. gør det ulovligt at flage med alle udenlandske flag bortset fra de nordiske og det tyske.

Det er ærgerligt mener konstitueret administrerende direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind:

”Vi løftede lidt på øjenbrynene, da vi hørte om de nye regler, for det er jo endnu et nyt regelsæt man som virksomhed skal forholde sig til og her også kommer til at begrænse den skik og drift, som man har på mange hoteller,” siger han og fortsætter:

”Der vil ligge en opgave for os i, at vores erhverv kommer til at overholde reglerne”.

Hvis man vil hejse udenlandske flag, kan man ansøge politiet om en særlig tilladelse.

Hør hele indslaget på DR P4 Midt & Vest

Mangel på hænder hæmmer vækst i gastronomi og turisme

Hoteller og restauranter over hele landet kæmper fortsat med at finde de nødvendige hænder. Rekrutteringsudfordringerne bremser væksten i en branche, der ellers har både kapacitet og efterspørgsel til at skabe endnu flere arbejdspladser og bidrage væsentligt til dansk økonomi.

Log ind