Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Ved årsskiftet trådte nye regler i kraft, der blandt andet betyder, at unge, der er fyldt 13 år, nu har mulighed for at arbejde med det, myndighederne kalder ufarlige maskiner som softicemaskiner, kassebånd og små skruemaskiner. Det skriver Avisen Danmark.

Og 1. juli bliver flere regler lavet om. Her vil man give endnu bedre muligheder for, at unge skal kunne arbejde i nærheden af maskiner i for eksempel industrivirksomheder.

I et indlæg i Avisen Danmark i december skrev beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at det ikke skal være sådan, at det ikke er muligt at have unge mennesker til at arbejde. Her understregede hun samtidig, at der skal stadig passes ekstra godt på de unge, for de er særligt udsatte for at komme til skade på arbejde

Webinar om de nye regler for unge i fritidsjob

Nye regler for unges arbejdsopgaver trådte i kraft 1. januar 2025. Det betyder, at 13-15-årige med skolepligt nu må udføre flere opgaver og arbejde med flere maskiner. HORESTA inviterer til webinar den 3. april, hvor vi gennemgår de nye regler.

Log ind