Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Bestilling af nytårsmenuer fra cateringfirmaer er i vækst, da mange foretrækker at bruge tiden på værtskabet frem for i køkkenet.

Ifølge Jeppe Møller-Herskind, konstitueret adm. direktør i HORESTA, skyldes udviklingen ændringer i de sociale tendenser.

”Vi kan se, at det er blevet mere socialt legitimt at bruge tid på værtskabet og de sociale relationer i stedet for at stå i køkkenet i lang tid og forberede maden. Det kommer vores branche til gode, som kan se en stigende efterspørgsel på nytårsmenuer,” siger han.

Det skaber øget efterspørgsel for branchen, især omkring højtider som jul og nytår, hvor unikke menuer er i fokus.

Hør hele indslaget på DR P4 Midt & Vest

Mangel på arbejdskraft bremser vækst i turismen

Rekrutteringsproblemer for kokke og tjenere skaber store udfordringer for branchens drift og udvikling. HORESTA efterlyser politisk handling for at sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft.

Log ind