Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Udover at have relevant ledelseserfaring på et strategisk niveau, skal du kunne eksekvere en ny strategi og beslutninger truffet af bestyrelsen samt navigere med integritet og musikalitet i et erhvervspolitisk landskab med en farverig palet af interessenter.

Sådan beskriver Wonderful Copenhagen den kommende adm. direktør, der skal overtage styrepinden efter Mikkel Aarø-Hansen, der den 1. november fratræder direktørstolen for at blive generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden. Det skriver Turistmonitor.dk.

I stillingsopslaget bliver jobbet beskrevet som et af de mest spændende direktørjobs inden for oplevelsesøkonomien, og en hovedopgave for den kommende direktør vil være at implementere selskabets nye strategi, der er på trapperne.

Herudover skal der være et konstant fokus på den samlede økonomi og finansiering, hvilket vil ske i et krydsfelt mellem politisk og rent kommercielle interesser.

Der er ansøgningsfrist til jobbet fredag 17. september.

Læs hele historien på turistmonitor.dk

HORESTA: Turismens glas er trekvart fyldt

Danskernes opbakning til turismen er faldet fra 78 pct. i 2023 til 74 pct. i 2024. HORESTA ser det som en udfordring, men understreger, at tre ud af fire fortsat er positive.

Log ind