Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Samtlige af Folketingets partier er enige om en aftale, som skal gøre det mere attraktivt for Danmarks unge i alderen 13-17 år at tage sig et fritidsjob. Det skriver Turisme24.dk.
Med aftalen vil arbejdsmarkedsbidraget for unge under 18 år blive afskaffet. Der bliver skabt mulighed for at vejlede 13-17-årige om fritidsjob i den kommunale ungeindsats, og derudover vil unge, som er fyldt 15 år, kunne arbejde i tidsrummet mellem klokken 06 og klokken 22 eller 07 til 23, fremfor fra klokken 06 til 20, som det er tilfældet i dag.
Hos HORESTA er man godt tilfreds med den politiske aftale. Her mener man nemlig, at den kommer til at gavne landets hoteller og restauranter. Man ser dog også benspænd, som ikke bliver fjernet med aftalen.
“Med aftalen bliver det mere attraktivt for unge at tage et fritidsjob, og det er positivt, at arbejdsmarkedsbidraget fjernes, så det økonomiske incitament bliver øget. Herudover er vi særligt glade for, at datoen for afslutningen af undervisningspligten ser ud til at blive fremrykket, men det er desværre ikke løst med det. Der er stadig flere regler, som spænder ben for, at virksomhederne kan ansætte flere unge medarbejdere,” siger Pia E. Voss, HORESTAs administrerende direktør.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Flertal af danskerne ser positivt på turismen
19-12-2024
-
Danmark fører an med flest nye hotelværelser i Norden
19-12-2024
-
Wolt vil tilbyde lån til restauranter
19-12-2024
-
Ny liste skal skabe klarhed om certificeringer
19-12-2024
-
Vesterhavet slår rekord i udenlandske overnatninger
19-12-2024
-
Novo Nordisk overtager Strandhotel Røsnæs
19-12-2024
-
Sønderjysk hotel får nye ejere – genåbner i 2025
19-12-2024