Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I Herning har Østergaards Hotel netop modtaget den såkaldte Green Key-certificeringen.

Det markerer starten på en bredere indsats fra Danske Hoteller for at opnå certificering på samtlige af kædens hoteller. Certificeringen kræver fokus på energibesparelser, økologi og lokale råvarer, og det seneste halve år er alle hotellets processer blevet gennemgået for at reducere madspild og energiforbrug.

Ifølge kommerciel direktør Jørgen Christensen er certificeringen både en nødvendighed og et konkurrenceparameter i dagens hotelmarked.

Danske Hoteller vil nu rulle tiltagene ud på alle sine hoteller for at reducere CO2-udledning og øge bæredygtigheden i de kommende år.

Kurhotel Skodsborg melder om godt 2024

Et styrket fokus på sundhed, velvære og oplevelser har bidraget til endnu et overskud for Kurhotel Skodsborg. Hotellet satser på trends som søvn og fitness for at tiltrække gæster.

Dyvig Badehotel bliver Jyllands første femstjernede hotel

Det ikoniske badehotel på Nordals har som det første i Jylland opnået den prestigefyldte femstjernede klassificering i det officielle europæiske system. Det vidner om luksus, gastronomi og service i særklasse – uden for hovedstaden.

Log ind