Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Green Attraction er et målrettet miljømærke for attraktioner i Danmark, og Givskud Zoo - Zootopia har netop modtaget denne certificering. Det fremgår af en pressemeddelelse.

”Det er vi både glade for og stolte over. Man kan vel nærmest sige, at Givskud Zoo - Zootopia har grønt blod i årerne, og det er en del af vores DNA at arbejde for en grøn omstilling og en mere miljøvenlig drift i parken. Så det har været helt naturligt for os at gå efter certificeringen, der viser, at vi er meget målrettede, når det kommer til bæredygtighed, siger direktør i Givskud Zoo - Zootopia, Richard Østerballe.  

Green Attraction-certificerede attraktioner tæller både museer, dyreparker, videns - og forlystelsesparker. For at blive certificeret som en Green Attraction er der en række kriterier, som attraktionen skal leve op til og løbende overholde.

Næste skridt for Givskud Zoo - Zootopia er at få parkens vandrerhjem Givskud Zoo - Hostel Green Key-certificeret, og arbejdet for at leve op til de påkrævede kriterier og ansøgningen hertil er allerede undervejs. 

Green Attraction er etableret i samarbejde mellem Danske Zoos og Akvarier (DAZA), Organisationen Danske Museer (ODM), Foreningen af Forlystelser i Danmark (FFD), Videnspædagogiske Aktivitetscentre (VPAC) og HORESTA.

Husk at indstille til Årets Wiuff

Danmarks nye hæderspris, Årets Wiuff, uddeles årligt og giver køkkenchefer i hele landet mulighed for at indstille de producenter, de samarbejder med, til at modtage prisen.

Den Gamle By opnår grøn certificering

Efter flere års målrettet indsats er Den Gamle By blevet tildelt miljømærket Green Attraction. Bæredygtighed tænkes ind uden at gå på kompromis med stedets autentiske oplevelser.

Log ind