Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Med tre uger til Madens Folkemøde er det fulde program nu offentliggjort. Programmet rummer bl.a. mere end 100 aktiviteter fordelt på ni scener, over 80 stande med dygtige producenter og nogle af landets vigtigste og mest toneangivende organisationer og virksomheder.

Samtidig kan Madens Folkemøde præsentere et ambitiøst brancheprogram, der rummer et nationalt topmøde, hvor en række avlere, politikere og interesseorganisationer stiller spørgsmålet: Hvordan sikrer vi, at der også er dansk frugt og grønt på hylderne til de næste generationer?

Fødevareminister Jacob Jensen inviterer fredag til en samtale om, hvordan vi kan bringe vores kulinariske arv i spil og pege på løsninger for fremtidens bæredygtige madkultur. Debatten bringer ny viden om danskernes madkompetencer i spil og markerer samtidig lanceringen af fødevareministerens projekt Fortiden i fremtidens mad.

Fredag er det også muligt at møde en række repræsentanter for en bred vifte af Folketingets partier i Åbent Folketing, hvor bl.a. Ida Auken (S), Charlotte Bagge (M), Christian Friis Bach (R) og Iben Krog (V) stiller op til spørgsmål og debat.

Ny branchepris skal hylde fødevareproducenter

Den danske madscene har netop fået en ny pris. ”Årets Wiuff” blev lanceret på Svogerslev Kro tirsdag. Til at markere den nye pris var fødevareminister Jacob Jensen, branchens aktører og Søren Wiuff – manden, der lægger navn til prisen.

Log ind