Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En ny lovpakke fra EU vil gøre det nemmere for danske hoteller at få afsat flere værelser i fremtiden.

Det vurderer Pia Voss, der er administrerende direktør i HORESTA over for blandt andre TV2.dk, Ritzau, Berlingske.dk og Politiken.dk og Finans.dk.

Lovpakken gør, at hoteller fremadrettet må tilbyde lavere priser på deres egne hjemmesider, end der tilbydes gennem bookingplatformen Booking.com.

”Fri konkurrence er vigtig, fordi som med alle andre tjenesteydelser handler prisdannelse om udbud og efterspørgsel”, siger Pia Voss.

- Aftalerne med Booking.com har betydet, at hotellerne har været afskåret fra at sælge værelserne til en lavere pris. De har dermed risikeret ikke at kunne sælge deres værelser.

Horesta har i flere år forsøgt at råbe den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager op i håbet om at få ændret reglerne.

Hotelorganisation i ny hård kritik Booking.com

HOTREC, den store europæiske hotel- og restaurantorganisation, er igen ude med riven efter Booking.com som beskyldes for at tilbageholde data, så hoteller ikke kan tilbyde bedre priser.

Log ind