Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Regnskabet for 2023, som blev offentliggjort torsdag, viser et overskud efter skat på 1,1 millioner kroner i den lokale forlystelsespark, som i sin tid blev skabt på grund af BonBon-slikket. Det skriver Sjællandske Nyheder.

Inden skat var overskuddet på godt 900.000 kroner og næsten uændret i forhold til året før.

I 2023 blev der sat rekord for salg af årskort, som steg med 15 procent, og omsætningen generelt steg lidt i forhold til året før. Men omkostninger var også lidt højere.

Inden sæsonstarten 2023 blev der malet tre forlystelser - Ormen, Hundeprutten og Elefantlegepladsen, Piratstien blev opgraderet og der åbnede to legepladser til de mindste. Hertil blev der lånt penge internt i koncernen, som man så betaler renter af. Og investeringer afskrives over et vist antal år, hvilket også figurerer som en udgift i regnskabet.

Du kan læse hele historien på sn.dk

Hotel Koldingfjord leverer rekordresultat

Hotellet i Kolding har afsluttet 2024 med rekordoverskud og planlægger nu en styrket indsats for at tiltrække flere feriegæster året rundt. Fremtiden byder dog på nye vilkår uden støtte.

Tivoli tiltrækker rekordmange gæster

Tivoli runder 2024 af med det højeste besøgstal i flere år og har haft stor fremgang blandt både danske og udenlandske gæster. Nye festivaler og klassiske oplevelser fastholder havens brede appel.

Log ind