Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Fokusset på bæredygtighed på landets hoteller og overnatningssteder er stigende og er blevet et konkurrenceparameter – særligt i storbyerne. Det skriver Turistmonitor.dk.

Men den trend har ikke i samme grad ramt overnatningssteder i kyst- og naturnære områder. Derfor har Dansk Kyst- og Naturturisme og Rådet for Bæredygtig Byggeri i samarbejde udviklet nye værktøjer, som skal være med til at sætte skub i den bæredygtige udvikling inden for byggeri i overnatningssektoren uden for de større byer.

Det ene af de to værktøjer er et såkaldt screeningsværktøj til at vurdere hoteller og ferieresorts bæredygtighedstiltag i de tidligere faser.

Det andet er en guide, som skal uddybe emnerne i screeningsværktøjer og give en introduktion til DGNB-systemet, som er en certificeringsordning målrettet bygninger og byområder.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

Stort hotel gør klar til at slå dørene op

Norske CIC Hospitality og Best Western åbner snart det andet Aiden-hotel i Danmark. Håbet er, at Danmarks største infrastrukturprojekt til dato vil skabe overnatninger på hotellet.

Hotel byder atter gæster velkommen i badeland

I flere uger har en rotte plaget hotellet The Reef i Frederikshavn, der har måttet holde lukket i sit kendte badeland. Nu er den genstridige gnaver væk, og hotellet kan atter åbne badelandet.

HORESTA: Hotellerne ser optimistisk på fremtiden

En ny medlemsundersøgelse blandt HORESTAs hotelmedlemmer viser, at branchen generelt forventer et positivt 2024 og betragter deres økonomiske situation som god. Særligt større hoteller forventer en omsætningsvækst i år.

Log ind