Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
I flere måneder har den verdensomspændende bookingplatform Booking.com været i vælten på grund af manglende udbetalinger til overnatningssteder, der kan bookes gennem platformen. Men nu er udbetalingerne fra Booking.com endelig sat i gang, oplyser HORESTA i en pressemeddelelse. Det skriver Turisme24.dk.
“Vi bliver i disse timer ringet op af medlemmer, der oplyser, at der nu kommer penge fra Booking.com på deres konti. Det er utrolig godt at høre. Virksomhederne har været bragt i en helt urimelig situation, hvor de er blevet udfordret på likviditeten lige efter højsæsonen”, siger Pia E. Voss, som er adm. direktør i HORESTA.
Og selvom pengene nu ser ud til at finde vej til de danske overnatningssteder, har Pia E. Voss stadig ikke meget ros tilovers for den store bookingportal.
“Det er tilfredsstillende, at Booking.com nu rykker, men de fortjener på ingen måde ros for processen. Det er helt galt, at en global milliardforretning over flere måneder er ude af stand til at afregne penge til virksomheder, som er helt afhængige af at have et cashflow, så de kan få dækket deres omkostninger,” siger Pia E. Voss.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Flertal af danskerne ser positivt på turismen
19-12-2024
-
Danmark fører an med flest nye hotelværelser i Norden
19-12-2024
-
Wolt vil tilbyde lån til restauranter
19-12-2024
-
Ny liste skal skabe klarhed om certificeringer
19-12-2024
-
Vesterhavet slår rekord i udenlandske overnatninger
19-12-2024
-
Novo Nordisk overtager Strandhotel Røsnæs
19-12-2024
-
Sønderjysk hotel får nye ejere – genåbner i 2025
19-12-2024