Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Med over 15 års erfaring i hotelbranchen, herunder ni år hos Zleep Hotels, har Ulrik Guldborg et indgående kendskab til drift, service og gæsteoplevelser. Derfor glæder det også hotelkæden, at han har takket ja til rollen som den nye hotel manager på Zleep Hotels kommende hotel i Recharge City i Horsens. Det skriver hotelkæden i en pressemeddelelse.

“I forhold til min tid på Zleep Hotel Kolding så er hotellet i Horsens over dobbelt så stort – og en helt anden type hotel, som jeg også har haft glæde af at besøge under opbygningen. Jeg glæder mig over at være med i processen op til åbningen, og så bliver jeg nødt til at understrege, hvor godt repræsenteret Zleep Hotels vil være i Jylland efter åbningen af Zleep Hotel Horsens. Jeg ser frem til at sætte mit præg på hotellet sammen med resten af personalet,” udtaler Ulrik Guldborg.

Zleep Hotels forventer at kunne åbne op for salg af værelser på Zleep Hotel Horsens fra november 2023.

Marriott runder 9.300 hoteller globalt

Marriott International udvider fortsat massivt og havde ved udgangen af 2023 over 9.300 hoteller på verdensplan. Pipeline omfatter yderligere 3.700 hoteller med samlet over 570.000 værelser.

Log ind