Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hvis alt går efter initiativtagernes hoved, vil København danne rammen om EM i street food 2024, og foodtrucks fra hele Europa vil valfarte til hovedstaden for at hente medaljer tilbage til deres hjemlande. Det skriver Turisme24.dk.

Bag initiativet står den britiske madjournalist Richard Johnson, som står bag European Street Food Awards – Em i street food – og tidligere har været ansat på de kendte medier BBC og The Guardian.

Mesterskabet møder dog den stopklods, at der efter deres mening er meget bureaukrati i Danmark. Derfor er arrangørerne på jagt efter lokale partnere, der kan hjælpe med at få de rette tilladelser og organisere eventet.

European Street Food Awards er før blevet afholdt i Berlin, Malmø, München og Saarbrucken, og sidste gang besøgte 20.000 gæster arrangementet.

Læs hele historien på turisme24.dk

HORESTA glæder sig over midler til renere natteliv i København

Københavns Kommune har netop vedtaget en række initiativer, der skal sikre en renere og mere attraktiv hovedstad – også i de sene nattetimer. Det vækker begejstring hos HORESTA, som længe har kæmpet for bedre forhold i byen efter mørkets frembrud.

Log ind