Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I en tid, hvor kvalificeret arbejdskraft ikke ligefrem hænger på træerne, er det bydende nødvendigt for landets hoteller og restauranter at gøre en ekstra indsats for at holde fast på medarbejderne. Men hvad skal der egentlig til for at blive til en virksomhed, som medarbejderne ikke har lyst til at forlade?

Det var det grundlæggende spørgsmål, som dannede rammen om HORESTAs årsdag, der blev afholdt den 16. november i Messecenter Herning, hvor omkring 500 repræsentanter fra organisationens medlemsvirksomheder var samlet. Det skriver Turisme24.dk.

Efter HORESTAs formand, Jan Vinther Laursens åbningstale gav dagens moderator, Karin Cruz Forsstrøm, ordet til sociolog og forbrugerekspert Eva Steensig, som var der for at give et oprids af, hvilke krav særligt unge medarbejdere har til de virksomheder, de arbejder for.

Efter Steensig indtog Mikkel Severin scenen i MCH og talte om vigtigheden af god medarbejderledelse. Han har undersøgt de virksomheder, der performer bedst, og tendensen, ham observerer er klar. De ledere, som formår at gå forrest og skabe et psykisk sundt arbejdsmiljø, og hvor medarbejdere føler sig værdsat, er de virksomheder, som beholder deres medarbejdere.

På HORESTAs årsdag holdt forhenværende jægersoldat og stifter af efterskolen True North, Nicolai Moltke-Leth, og erhvervspsykolog Ditte Darko også oplæg. Nicolai Moltke-Leth talte om vigtigheden af at være bevidst om sine svage punkter som leder, mens Ditte Darko tale om forebyggelse og håndtering af krænkende adfærd i virksomheder.

Læs hele historien på turisme24.dk – kræver login

HORESTA: Hotellerne ser optimistisk på fremtiden

En ny medlemsundersøgelse blandt HORESTAs hotelmedlemmer viser, at branchen generelt forventer et positivt 2024 og betragter deres økonomiske situation som god. Særligt større hoteller forventer en omsætningsvækst i år.

Log ind