Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Handelsstandscheferne i vestkystbyerne bakker op om, at vestkystturismen skal prioriteres på finansloven. En stærk turismebranche ude vestpå er med til at holde liv i lokalsamfundene og hånden under bageren, dagligvarebutikken og den øvrige detailhandel. Butiksdød og internetbutikkers magtdemonstration holdes fra døren af de godt 25 milliarder kroner, som turisterne spenderer, når de holder ferie ved Vestkysten. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Erhvervsministeren kommer tæt på butikslivet i Ribe på en gågadetur sammen med Anni Matthiesen og repræsentanter fra de tre vestkystdestinationer. Dagen starter på Vadehavscentret, hvor ministeren får serveret de skarpe fakta om turismens afgørende betydning for at opretholde levende lokalområder og potentialet for at udvikle en bæredygtig helårsturisme, som vestjyderne kan leve af hele året.
Vestkysten står for 35 procent af de kommercielle overnatninger i Danmark, mens København står for 20 procent. København er sat til at få godt 49 millioner kroner i statsbevilling. Vestkysten får et stort rundt nul på nuværende tidspunkt, men kan som alle andre destinationer søge projektmidler hos Erhvervsfremmebestyrelsen én gang om året.
Destination Vadehavskysten, Destination Vesterhavet og VisitNordvestkysten ønsker en årlig bevilling på 25 millioner kroner om året over fire år. Midlerne skal bruges til at realisere ”Udviklingsplanen for Vestkysten”, der handler om at skabe bæredygtig videreudvikling af stærke ferieområder, levedygtige kystbyer og beskyttelse af kystnaturen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA: Høje omkostninger og mangel på arbejdskraft vil præge 2025
02-01-2025
-
Turistbranchen i rundbordssamtale med regeringen
02-01-2025
-
Nye flagregler er trådt i kraft
02-01-2025
-
Catering hitter: Nytårsmaden kommer i stigende grad udefra
02-01-2025
-
Minister i nytårsartikel: Turismen skal udvikles og udvides
02-01-2025
-
Hilton planlægger 500 nye luksushoteller globalt
02-01-2025
-
Vesterhavet tiltrækker rekordmange internationale turister
02-01-2025
-
Scandic lukker landechef-stilling i Danmark
02-01-2025