Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den svenske ejer af Læsø Golf Hotel var tilsyneladende løbet tør for penge midt i et stort renoverings- og opgraderingsprojekt. Efter at have erklæret hotellet konkurs i 2019, stod de faldefærdige bygninger tilbage som et trist minde om, hvad der aldrig blev til.

Derfor gik Finn Mikkelsen, Henning A. Hansen, Carsten Møller Christiansen, Peter Singers og Kjeld Madsen sammen om at stifte Læsø Golf Resort og købte hotellet fra konkursboet af den tidligere ejer.

”Hotellet var et kæmpe aktiv for turismen, golfen og Læsø som helhed, og derfor valgte vi at gå ind i det her projekt”, siger Finn Mikkelsen, der er medejer og administrerende direktør for Læsø Golf Resort, til Nordjyske.

Sidste år åbnede hotellet otte af hytterne for gæster, og nu står 20 hytter klar til brug i den kommende sæson.

Dermed er hotellet for første gang i over fire år klar til en hel sæson, men ejerne forventer ikke nødvendigvis en gylden forretning.

Jim Lyngvilds slotskøb går i vasken

Harridslevgaard Slot skulle være forvandlet til den største turistattraktion på Nordfyn, men nu bliver købet af det historiske slot ikke til noget alligevel.

Lokal hotelkæde er en del af nye rejsevaner

Da BB-Hotels etablerede sig med sit selvbetjeningshotel på Store Torv i Rønne for over 15 år siden, var det typisk piloter og andre indenfor logistikbranchen, der benyttede hotellet.

Markant Læsø-virksomhed konkurs

En af Læsøs markante virksomheder er begæret konkurs, og de knap 2000 fastboende indbyggere må - i hvert fald indtil videre - vinke farvel til en af øens større arbejdspladser. Det er selskabet Havnebakken A/S, som er begæret konkurs, skriver Nordjyske.

Log ind