Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Erhvervsmanden, Jacob Risgaard, der bl.a. ejer Coolshop, har sans for forretning. I 2020 købte han 25 pct. af Hotel Viking i Sæby for 2,5 millioner kroner. Siden er det kun gået én vej for hotellet – op. Det skriver Nordjyske.dk.

Hotellets årsregnskab for 2022 viser, at hotellet tjente over fire mio. kr. sidste år. Anderledes stod til det inden Risgaard-investeringen. I de seks forudgående år tjente hotellet nemlig blot lidt over én mio. kr.

Årsagen til den flotte udvikling er ifølge indehaver og direktør af Hotel Viking, Brian Fabricius, det, han kalder Risgaard-effekten og en større investering i bl.a. omlægning af mindre værelser til suiter og udvidelse af spa-afdelingen med 200 kvadratmeter.

I dag har Hotel Viking Aqua Spa & Wellness 100 værelser og beskæftiger omkring 80 ansatte.

Læs hele historien på Nordjyske.dk – kræver login

Log ind