Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotelkæden Go Hotels overtog Herlev Kro & Hotel i december 2022.

Siden da har man knoklet hårdt for at integrere kroens forretning i hotelkæden, lære driften at kende og blive klogere på lokalområdet.

Nu er tiden kommet til at iværksætte en modernisering af kroen, så den fortsat kan være et lokalt samlingspunkt for bryllupper, konfirmationer og lignende, men samtidig blive byens foretrukne overnatningssted for turister og lokale gæster skriver Go Hotels i en pressemeddelelse.

Efter renoveringen kan Go Hotel Herlev indtage sin plads blandt de øvrige Go-hoteller, der i øjeblikket omfatter lufthavnshotellet Go Hotel Copenhagen i Kastrup, det topmoderne Go Hotel City på Amager og de to hoteller i indre by, Go Hotel Saga og Go Hotel Ansgar.

Med tilføjelsen af Herlev Kro & Hotel stiller Go Hotels nu sammenlagt 579 værelser til rådighed på tværs af hovedstadsområdet.

Ny hotelchef udnævnt på ProfilHotels Mercur

Anne-Charlotte Finderup Berg er ny hotelchef efter blot ét år som receptionschef. Ligula Hospitality Group fremhæver forfremmelsen som et eksempel på deres målrettede fokus på intern talentudvikling.

Log ind