Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Siden januar sidste år har Coffee Collective været på udkig efter de perfekte lokaler i Aarhus, og nu har de endelig fundet dem. Til marts slår kæden dørene op til den nye kaffebar, bekræfter Coffee Collective overfor MigogAarhus.
Coffee Collective råder i forvejen over 7 kaffebarer og et bageri i København, hvor det hele startede i 2007.
Coffee Collective har adskillige vindere af både nationale og internationale kaffemesterskaber blandt sine baristaer – tidligere har de vundet guld i Barista Verdensmesterskabet og VM i Kaffesmagning.