Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Arkitekterne har slået de første streger. Planen op at opføre et badehotel ved Lalandia i Søndervig lever nemlig fortsat i bedste velgående. Det oplyser administrerende direktør i Lalandia og Parken Sport & Entertainment Jan Harrit, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

”Vi er ved at få tegnet et badehotel, som vi forestiller os, det skal se ud, og det er stadig planen, at det skal realiseres. Hvornår det bliver, og hvor stort hotellet skal være, ved vi ikke endnu,” fortæller direktøren.

Meldingen om Lalandia-hotelbyggeriet i Søndervig kommer selv om Parken Sport & Entertainment tilbage i september 2022 meddelte, at man afsøger mulighederne for et helt eller delvist frasalg af sin ejendomsportefølje og dermed også Lalandia-aktiviteterne i Søndervig, Billund, Rødby og Sverige.

Læs hele historien her.

Log ind