Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danskerne besøgte i 2022 hovedstaden mere end nogensinde før. Og derfor lukkede 2022 med en ny rekord i det samlede antal overnatninger - med hele 25% flere danske overnatninger. Derimod ligger de vigtige internationale overnatninger stadig under niveauet for 2019 (-7,4%). USA, som i 2019 var det største marked for København, kommer ud af 2022 med minus 19,5%. Og Storbritannien, der i 2019 var det 2. største marked, er tilsvarende i minus 17%. Meget få kinesere besøgte hovedstaden i 2022 - hele 86% færre end i 2019.

"De seneste år har været meget turbulente for turismen i hovedstaden. Og tallene for 2022 viser, at der er stadig ligger et arbejde i at få hele den internationale turisme tilbage, særligt de oversøiske markeder, der bl.a. er afhængig af direkte flyruter. Men opgaven er langt større end det," siger Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i en pressemeddelelse fra Wonderful Copenhagen.

Overnatningstallene for hovedstaden skal ses i lyset af, at den samlede hotelkapacitet i hovedstaden er steget markant de seneste år. Således er kapaciteten steget med 58% i perioden 2017 til nu. Det er en investering på over 12 mia. kr. Og med de allerede besluttede projekter, vil den stige yderligere de kommende år.

Log ind