Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I fremtiden er det ikke længere danskerne, der hvert år valfarter til solkysten og drikker sangria og daser dagen lang på stranden. Nej, det bliver sydeuropæerne, der valfarter til Danmark for at slippe væk fra hedebølger og skovbrande og nyde det lidt køligere, nordlige klima, skriver Turistmonitor.

Sådan beskriver Gangstedrapporten turismen i Danmark anno 2035. Bag rapporten står Instituttet for Fremtidsforskning og advokatfirmaet Gangsted. Rapporten skitserer en række fremtidsscenarier, der er en ”sandsynlig udvikling, men ikke en endegyldig sandhed.”

”Det ekstremt varme og tørre vejr, vi har set den her sommer i Sydeuropa, er også noget af det, vi forventer at se fremadrettet mod 2100. Bare med større og hyppighed og intensitet. Samtidig vil det også blive varmere i Danmark, så der vil på vores breddegrader forventeligt blive et mere gunstigt klima for turismen i fremtiden,” siger Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og glaciologi og leder af Syddansk Universitets klimacenter SDU Climate Cluster.

Læs hele historien her.

Log ind