Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I 2026 åbner tre nye hoteller i Aarhus, hvor det største bliver wellnesshotellet Scandic Aarhus Havn med 342 værelser på Aarhus Ø. Dertil kommer to hoteludvidelser med omkring 220 værelser – i alt knap 1.000 ekstra værelser. Det skriver Jyllands-Posten.dk.

Den store udvidelse af sengekapaciteten er ifølge turistdirektør Pia Lange Christensen, Visit Aarhus, en stor gevinst, men også en udfordring, som vil kræve grundig forberedelse. Derfor har byens hoteldirektører for nylig været samlet for at drøfte situationen med turistorganisationen.

Ud over Scandic Aarhus Havn på Aarhus Ø kommer de nybyggede Moxy Hotels og Guldsmeden Hotels i Sydhavnskvarteret med omkring 400 nye værelser.

Scandic The Mayor udvider med 60 værelser på Banegårdspladsen, mens Comwell Aarhus i Værkmestergade er ved at få bygget et 50 m højt tårn med yderligere 161 værelser.

Læs hele historien på jyllands-posten.dk – kræver login

Ejer har fået nøglerne til Hotel Ry

Det er en kæmpe lettelse at have hotelnøglerne i hånden, fortæller Michael Gadeberg fra ejendomsselskabet Hotel Ry, der nu leder efter nye forpagtere.

Hotelkæde hylder sine lokalområder

En københavnsk hotelkæde ønsker at deltage aktivt i de lokalområder, hvor man driver hoteller. Nu lancerer kæden et koncept, som inviterer naboerne tættere på.

Log ind