Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Bag det restaurerede gamle stålskib Oranje står et umage trekløver, der tæller skipper og tidl. slumstormer Jørgen Kragh Oranje, den unge dedikerede projektleder Robertas Paskauskas og en erfaren profil fra den københavnske gastronomiscene; serieiværksætter Mikkel Irminger Sarbo. Personlighederne og historierne står mildest talt i kø på det gode skib Oranje, som vil bringe kvaliteten og københavnerne tilbage til Nyhavn med en ny restaurant, skriver havnefronten.dk.

For ”Skal vi mødes i Nyhavn…?” er ikke just et spørgsmål, du ofte hører inkarnerede københavnere udveksle. Det vil Mikkel Irminger Sarbo og holdet bag Oranje lave om på.

”Vi glæder os til at bringe et friskt, sundt, knasende sprødt og bæredygtigt køkken til Nyhavn. Vi vil skabe en restaurant og bar, hvor københavnerne kan finde alt det, de ellers søger efter i byen – i Nyhavn. Smagfulde småretter i solen på kajen, fine dining under dækket i lækre omgivelser, gode, stærke cocktails, mikrobrygget øl, et godt glas champagne, bourgogne eller naturvin og selvfølgelig noget ordentlig kaffe. Vi vil bringe alt det gode fra København ned på Oranje”, siger Mikkel Irminger Sarbo.

Læs hele historien her.

Log ind