Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Seks kokketalenter var med i opløbet om Oluf Brønnums Fonds Talentpris, der søndag aften blev overrakt på Restaurant Himmeriget. Vinder i VEST blev Laurits Juel Pedersen, der har stået i lære på Molskroen og i dag er rykket videre og arbejder på L’Aise i Oslo.
”Jeg er meget overrasket og havde ikke forventet at vinde, så jeg er meget beæret. Det var en kæmpe oplevelse at stå foran sine forbilleder, og jeg må indrømme, at mine ben rystede lidt, da jeg blev kaldt op. Jeg er jo bare en stille og rolig jyde”, lyder det fra Laurits Juel Pedersen.
I ØST blev vinderen Jakob Sørensen, der, efter endt læretid på Falsled Kro, i dag arbejder på Restaurant Frederikshøj i Aarhus.
”At vinde er en kæmpe forløsning ovenpå en masse hårdt arbejde. Hvor er det dejligt at opleve den støtte, og hvor er jeg taknemmelig for alle de mennesker omkring mig, der har været med hele vejen”, lyder det fra den unge kok, hvis interesse for madlavning blev plantet i barndomshjemmet, og madlavning fylder stadig det meste i Jakobs liv.
Oluf Brønnums Fond ønsker ifølge Anders Brønnum-Schou, der er bestyrelsesmedlem i Oluf Brønnums Fond og administrerende direktør/CEO hos Oluf Brønnum & Co. A/S med denne talentpris at sætte fokus på de håndværksmæssige uddannelser - og i særdeleshed kokkefaget.
Han håber at talentprisen kan bidrage til et lille konkurrenceelement mellem de mest flittige og ambitiøse elever, som kan øge niveauet yderligere. Samt medvirke til at skabe et netværk på tværs af skoler blandt de nominerede elever, som de vil kunne bruge gennem hele deres karriere, som forhåbentlig bliver inden for branchen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Flammen sætter rekord med millionoverskud og vækstplaner
25-04-2025
-
Stærk vækst i amerikanske turister til Danmark
25-04-2025
-
Mangel på arbejdskraft bremser vækst i turismen
25-04-2025
-
Tysk momsnedsættelse bekymrer dansk turistbranche
25-04-2025
-
København får international bæredygtighedscertificering
25-04-2025
-
Falsled Kro løfter resultatet til millionniveau
25-04-2025
-
Nye ejere skal føre Molskroen videre i samme ånd
25-04-2025
-
Alle museer i Odense har nu Green Attraction-certificering
25-04-2025