Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hovedparten af de 38 priser ved årets Danish Beauty Awards omhandler produkter. Men i en enkelt kategori, ”Årets salon/klinik/butik/spa,” er konkrete spa-steder i spil. I år var disse nomineret, nævnt alfabetisk, Aire Ancient Baths Copenhagen i Carlsberg Byen, Hotel Vejlefjord med De Termiske Bade & Thalasso Spa, Kurbad Fjordgaarden, Mekini Aalborg, Scandic CPH Strandpark, Statement Copenhagen Illum og Zens Organic Hairdressing i Lyngby, skriver Standby.dk.

Ved overrækkelserne af Danish Beauty Awards i fredags på Tivoli Hotel & Congress Center, løb Kurbad Fjordgaarden på Hotel Fjordgaarden ved Ringkøbing på den jyske vesterhavskyst med førsteprisen.

Kurbad- og spaafdelingen på Hotel Fjordgaarden åbnede for alvor for to år siden. Ifølge en pressemeddelelse blev Hotel Fjordgaarden kåret af dommerpanelet som modtager af Danish Beauty Award-prisen i sin kategori for at være ”et forbilledligt eksempel på, hvordan et kurbadshotel skal formes og drives i 2022.”

Læs hele historien her.

Log ind