Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Lalandia slår dørene op til det tredje ferie- og aktivitetscenter i Danmark torsdag den 9. juni. Feriecenteret er placeret i Søndervig med Vesterhavet som nærmeste nabo. Gæsterne kan se frem til en helt ny Lalandia-oplevelse, som blandt andet rummer en stor Aquadome med 14 forskellige vandrutsjebaner og en Wave-surf bane, og et oplevelsescenter med legeland, Padel tennis, en Sky Rider-svævebane, restauranter og butikker m.m. Det hele fordelt på 15.000 kvadratmeter.
”Der bliver tale om en helt ny Lalandia oplevelse. Hvor de nuværende Lalandia ferie- og aktivitetscentre er præget af et sydlandsk tema, bliver det nye Lalandia i Søndervig tilpasset den vestjyske natur med klitter og smukt dansk terræn, og vi ser utroligt meget frem til at byde gæsterne velkommen i de nye, fantastiske omgivelser på Vestkysten,” lyder det fra Jan Harrit, adm. direktør i Lalandia.
Der bliver på mange måder tale om et grønt ferie- og aktivitetscenter. Hovedbygningerne vil blive integreret bedst muligt i områdets fjord- og klitlandskab med sedum græs på taget, og energiforsyningen til det nye center er holdt i klimavenlige løsninger. Elforbruget vil komme fra danske vindmøller, mens opvarmningen vil komme fra energien fra en stor vandledning, der løber forbi det nye ferie- og aktivitetscenter.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Flammen sætter rekord med millionoverskud og vækstplaner
25-04-2025
-
Stærk vækst i amerikanske turister til Danmark
25-04-2025
-
Mangel på arbejdskraft bremser vækst i turismen
25-04-2025
-
Tysk momsnedsættelse bekymrer dansk turistbranche
25-04-2025
-
København får international bæredygtighedscertificering
25-04-2025
-
Falsled Kro løfter resultatet til millionniveau
25-04-2025
-
Nye ejere skal føre Molskroen videre i samme ånd
25-04-2025
-
Alle museer i Odense har nu Green Attraction-certificering
25-04-2025