Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Næste år får det centrale Aalborg et nyt hotel, drevet af en international kæde med over 600 økonomihoteller, og mod på mange flere. Går alt vel, har kæden om få år 12 i hoteller i Danmark. Det kommende hotel i Aalborg, der forventes klar i slutningen af næste år, bliver på syv etager med 102 værelser i det centrale Aalborg, tæt på blandt andet togstationen og Aalborg Kongres & Kultur Center, skriver Nordjyske ifølge Standby.dk.

Byggeriet vil også omfatte en ejendom på fem etager med 17 lejligheder, skriver Nordjyske.dk.

Hotellet skal drives af B&B Hotels, der åbnede sit første hotel i Frankrig i 1990. I dag har B&B Hotels, ifølge sin hjemmeside over 600 budget- og økonomihoteller i 14 navnlig europæiske lande. På sin hjemmeside skriver B&B Hotels også, at den kører efter konceptet “Only For Everyone” og henvender sig til såvel forretnings- som leisure-rejsende.

Læs hele historien her.

Log ind