Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Hotel Propellen i Billund skifter 1. marts 2022 navn til The Lodge Billund. Navneskiftet er en følge af de nye ejers ønske om et større fokus på hotellets naturlige omgivelser, roen og nærværet. Siden hotellet åbnede i 1977, har det været drevet under samme navn, men efter 45 år er det tid til fornyelse.
”Hotellet er et kendt brand på egnen, og vi vil holde fast i den gode service og hyggelige stemning på hotellet, men vi vil også gerne signalere, at vi er mere end et lufthavnshotel”, siger administrerende direktør Tony Bak.
”Med navnet The Lodge ønsker vi at fremhæve de autentiske, rolige og nærværende træk. Bygningen har allerede et American Lodge look, som vi vil forstærke ved at tage naturen omkring os indenfor. Vi vil gøre The Lodge til et tilflugtssted - et refugium - hvor man kan trække sig tilbage og blive grounded. I et område med masser af udvikling, fart og indimellem hektisk tempo - lufthavn, forlystelsesparker og byliv - er vi stedet, hvor man kan trække vejret dybt, og hvor der er plads til fordybelse”.
Samtidig med navneskiftet slås hotellets tre restauranter sammen og genåbnes under navnet The Leaf.
Siden 1. oktober 2021 har hotellet været ejet og drevet af K/S Atlantic, som også ejer og driver Hotel Atlantic i Aarhus samt Hotel Kolding.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Flammen sætter rekord med millionoverskud og vækstplaner
25-04-2025
-
Stærk vækst i amerikanske turister til Danmark
25-04-2025
-
Mangel på arbejdskraft bremser vækst i turismen
25-04-2025
-
Tysk momsnedsættelse bekymrer dansk turistbranche
25-04-2025
-
København får international bæredygtighedscertificering
25-04-2025
-
Falsled Kro løfter resultatet til millionniveau
25-04-2025
-
Nye ejere skal føre Molskroen videre i samme ånd
25-04-2025
-
Alle museer i Odense har nu Green Attraction-certificering
25-04-2025