Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Sidste forår begyndte de nye ejere på en totalrenovering af det centrale Hotel Klitbakken i Løkken, og arbejdet er nu så langt, at 12 moderniserede værelser bliver lejet ud, og flere er på vej hen mod sommersæsonen, skriver Blokhus.dk.

Desuden er en ny butik, Krea Cafe, rykket ind i de tidligere restaurationslokaler, mens et andet erhvervslejemål på 270 kvadratmeter, hvor der tidligere var diskotek, er klar til at blive lejet ud.

Det oplyser Christian Hem, der ejer Hotel Klitbakken sammen med Brian Hansen, Stephani Kjærsgaard Lousdal samt brødrene Tommy, Karsten, Preben og Bjarne Jensen fra Action House.

Desuden er Christian Hem medejer af Løkken Badehotel samt Cafe Mellma og et par ejendomme i Løkken, som er lejet ud. Christian Hem er også involveret i Blokhus med tilknytning til Blokhus Feriecenter og ejer af Restaurant Nordstjernen, der er forpagtet ud til Christoffer Hallager og Michaell Pedersen.

Læs hele historien her.

Log ind