Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

McDonalds i Nyborg er blevet kåret som årets McDonalds restaurant. Normalt foregår det til et stort show med over 1000 deltagere, men i år blev det et virtuelt liveshow, hvor lederteamet blev hyldet og fejret, skriver Fyens.

Restauranten i Nyborg kan altså kalde sig "Årets McDonalds Restaurant anno 2020" i et år, der langt fra har været som de andre. Det er også en glad ejer, der sidder tilbage med den nylige kåring.

”Det er altid dejligt, når nogle lægger mærke til én, og man får anerkendelse for det arbejde, man lægger i det. Det gælder specielt for alle de mange ansatte, restaurantchef, lederteam og de knap 100 medarbejdere vi har. De lægger et stort arbejde i det, og det er dejligt, at det bliver påskønnet,” siger Michael Rolver, franchisetager og ejer af McDonalds i Nyborg.

Log ind