Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hos virksomheden Jespers Torvekøkken, der blandt andet leverer mad til kantiner og andre frokostordninger, har man været nødt til at nytænke den måde, man bringer maden ud til kunderne. Normalt kunne det blive serveret på fade, men for at mindske smitterisikoen laver man nu en lille boks til hver sulten kunde, skriver TV2.

Ronny Saul, der er administrerende direktør hos Jespers Torvekøkken, fortæller, at de inden coronakrisen brugte cirka 30.000 kroner om måneden på emballage til de godt 6000 kuverter mad, de normalt servede hver dag. Nu er antallet af kuverter faldet til det halve, men omkostningerne ved emballage er skudt i vejret.

”Det er rigtig dyrt at købe plastikemballage. Inden krisen havde vi ikke så meget emballage, men nu bruger vi 300.000 kroner på det hver måned. Hvis vi kørte 6500 kuverter, som vi gjorde før corona, så ville vi bruge 650.000 kroner hver måned på plastik,” siger Ronny Saul.

Læs hele historien her.

Nye emballage-regler på vej

EU er kommet et skridt nærmere en ny forordning om emballage, som skal reducere brugen af plastic og øge genbrug

Log ind