Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den 9. juni blev booking-portalen AK Techotel ramt af et hacker-angreb, der har lagt flere hotellers bookingsystemer ned. Men nu kan de hos Hotel Kirstine i Næstved igen ånde lettede op. Lørdag var bookingsystemerne nemlig oppe at køre igen, skriver TV Øst.

"Vi er sindssygt glade for at være oppe at køre igen. Det har været fantastisk at få sit arbejde tilbage og at kunne juble over det,” siger Henrik Green, der ejer Hotel Kirstine.

Hos HORESTA fortæller medlemschef Nadeem Wasi, at det er en kæmpe hovedpine for hotellerne, der har været nødt til at gå væk fra den digitale løsning. Det er forretningskritisk, for det er jo helt afgørende at vide, hvilke værelser man har til rådighed, og hvor folk skal bo, siger Nadeem Wasi.

Læs hele historien her.

Log ind