Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Trods kompensationspakker fra staten er pengene mange steder fosset ud af bagdøren på mange af hovedstadens toprestauranter. Det afslører en lang række nyligt offentliggjorte regnskaber fra Københavns kendte og profilerede restauranter og kæder, som Berlingske er dykket ned i.

Eksempelvis er Madklubben gået fra et overskud i 2019 på godt 16 millioner kroner til et underskud i 2020 på 16 millioner kroner.

Mere end almindelig hårdt ramt er også den københavnske cafékonge Torben Olsen. Med Sovino Brands – det tidligere Victor Gruppen – står han bag en lang stribe af cafeer og restauranter som Café Victor, Salon, Restaurant Kanalen, Trattoria Fiat, PS Bar & Grill, Lusso og Lucifer.

”Som det ser ud nu, har krisen kostet os cirka 25 millioner kroner i 2020 og vil koste det samme i 2021, altså samlet 50 millioner kroner,” har Torben Olsen tidligere sagt om årsresultatet.

Alchemist har tabt 16,1 millioner kroner i 2020, Geranium 7,5 millioner kroner, mens Noma lykkedes med at skabe et overskud på 40.000 kroner.

Tilsvarende lykkedes det for både Kiin Kiin og Mash at levere plustal på bundlinjen. Kiin Kiin fik et overskud på 6,9 millioner kroner, mens det hos Mash lød på 3,6 millioner.

Log ind