Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Spis godt og sov godt – under samme tag. Et af Esbjergs ældste hoteller, Hotel Britannia, er netop blevet tildelt prisen med titlen ”Årets Bo & Spis-adresse” af Den Danske Spiseguide, som hvert år udgiver en guide med anbefalinger og anmeldelser fra hundredvis af spisesteder på den gastronomiske scene i Danmark, skriver JV.dk.

Hotel Britannia er blevet tildelt prisen for ”en top beliggenhed, gode værelser, fine parkeringsforhold, flere muligheder for god gastronomi, samt en god kvalitetsmorgenmad”, hedder det i baggrunden for kåringen.

”Vi er stolte af den flotte anerkendelse, vi har modtaget fra Den Danske Spiseguide,” konstaterer hoteldirektør Palle Storinggaard, som nu ser frem til at kunne fejre prisen sammen med hele hotelpersonalet, når verden igen bliver mere normal.

Læs hele historien her.

Log ind