Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Zleep Hotels har nu taget første spadestik til sit kommende hotel i Hillerød.

Hotellets 3.000 kvm bliver del af et 10.200 kvm stort projekt, der desuden vil inkludere en parkeringskælder og 50 lejligheder. Zleep Hotel Hillerød vil rumme lige godt 100 værelser fordelt på fire etager samt en multifunktionel reception med dertilhørende lounge, bar og morgenmadsområde.

Glæden var ekstra stor, da blandt andre direktør i PFA Ejendomme, Michael Bruhn, bygherre Michael Sheikh og Hillerøds borgmester, Kirsten Jensen endelig kunne tage første spadestik til det kommende hotelbyggeri på markedspladsen. For som Michael Bruhn pointerede i sin tale, har hotelprojektet krævet et vist tilløb. Et tilløb blandt andet forårsaget af arkæologiske udgravninger.

Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels, siger:

”Et voksende erhvervsliv, en god infrastruktur og byens kontinuerlige vækst gør i mine øjne Hillerød til Nordsjællands industrielle centrum, og et centrum som dette, har brug for gode overnatningsmuligheder. Derfor glæder det mig, at første spadestik nu er taget, og jeg ser samtidig frem til at følge med i byggeprocessen.

Hotellet åbner efter planen medio 2023.

Log ind