Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Poul Eriksen, som er forhenværende restauratør for den berømte restaurant Grøften i Tivoli, er afgået ved døden. Det bekræfter Tivolis pressechef, Torben Plank, over for Ekstra Bladet. Poul Eriksen blev 75 år.

HORESTAs formand, Jens Zimmer Christensen udtrykker sin, og organisationens sorg.

”Poul Eriksen var en legende i erhvervet og et højt værdsat mangeårigt medlem af HORESTA. Vore tanker går til Pouls familie. Æret være hans minde,” siger Jens Zimmer Christensen.

Til Ekstra Bladet fortæller Grøftens nuværende ejer, Jacob Elkjær, at dødsfaldet kommer helt bag på ham og de ansatte i Grøften, og at de har holdt et minuts stilhed til ære for Poul Eriksen.

Læs hele historien her.

HORESTA: Restaurantbesøg er stagneret på højt niveau

Danskerne foretog i alt 454 mio. besøg på restauranter, caféer, fastfoodrestauranter og andre udespisesteder i 2023. Selvom tallet er højt, er der tale om en lille nedgang fra året før. Særligt kaffe to go og kaffebarer har mærket tilbagegang.

Log ind