Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Central Caféen i Nyborg har ikke haft åbent i 2019. Men nu er ejendommen og forretningen solgt til ægteparret Hans Henrik og Gitte Kongsmark. De håber, at en ny restauratør kan åbne den gamle restaurant til foråret, skriver Fyens.dk.
”Vi håber, at en ny restauratør kan åbne restauranten om et halvt års tid. Det bliver altså til foråret, og det er nok også en god årstid at gå i gang på”, siger Hans Henrik Kongsmark.
Det gamle byhus trænger til renovering, men den nye ejer lover, der bliver tale om en "kærlig og respektfuld restaurering".